Loading...

Nyheder om løb

Berlin Marathon 2014

03. oktober 2014 · David Møller og Henriette Leth Nielsen

30-årige Dennis Kimetto fra Kenya satte ny verdensrekord på den traditionsrige maratondistance til verdens største maraton i Berlin søndag 29. september. Kimetto løb de 42,195 km på 2:02:57t.

Berlin Marathon har et fantastisk ry blandt den internationale elite og motionsløbere. De danske maratonløbere plejer at udgøre en andel på mellem 5-6000 løbere af de i alt ca. 30.000 deltagere. Langt de fleste strømmer til Berlin for at få den enormt store oplevelse, som det er at deltage i et storby-maraton.

Der er dog også mange, der kommer til Berlin for at forsøge at sætte nyt personligt bedste på maratondistancen. Det er ikke uden grund, at man kan have en berettiget forventning, om at kunne sætte personlig rekord. Berlin maraton har med rekorden i år, været stedet, hvor der nu hele 10 gange har været sat verdensrekord på maraton.

Verdensrekord blev slået med 26 sekunder
I år lykkedes det for den mandlige vinder ikke blot at sætte personligt bedste, men verdens bedste tiden 2:02:57t er en forbedring af den eksisterende verdensrekord på hele 26 sekunder. Løbet blev SÅ hurtigt, at løbets nummer to på herresiden, også var under den tidligere verdensrekord med 10 sekunder.

På kvindesiden blev det ligeledes fastslået, at Berlin Marathon-ruten bare er hurtig. Således satte den kvindelige vinder, Tirfi Tsegaye, personlig rekord med næsten et helt minut, så hendes bedste nu lyder på 2:22:18 timer.

Flotte danske tider
Der var også en række af de bedste danske maratonløbere til start i Berlin. Mest bemærkelsesværdige resultat stod Spartas Jesper Trebbien for, da han med tiden 2:22:18 timer fik den bedste maratondebut, som man kan tænke sig. Ser man på Jespers mellemtider, kunne noget se ud til, at han forsøgte at debutere med en tid under 2:20 timer, da udlægstempoet den første halvdel ligger til en 2:19 timer tid. Det er dog på trods af de lille tempotab en virkelig flot tid.

En anden, der markerede sig yderst positivt var Nikolaj Bauer Andersen fra Århus Fremad Atletik, der satte en kæmpe personlig rekord fra sine 2:33:52 timer fra 2012 til imponerende 2:26:37 timer. Nikolaj, der også er træner for Århus Fremads herregruppe, viste hvordan man skal skære en god maratontid. Nikolaj løber super stabile kilometertider hele vejen, og formår endda et løbe 10sekunder hurtigere på anden del i forhold til første halvdel.

Nedenfor bringer vi de fem hurtigste danske (netto) tider på herre og dame siden:

Damer:
Marna Leila Vandsdal Egholm (Sparta) 02:52:00
Marie Grønnegaard Christensen (DEN) 02:53:15
Lene Hjelmsø (Sparta) 02:53:59
Maibritt Daugaard (Århus1900) 03:00:53
Sara Broholm (OA/OGF) 03:03:13

Herrer:
Jesper Tribbien Andersen (Sparta) 2:22:18
Nikolaj Bauer Andersen (Århus Fremad Atletik) 2:26:31
Peter Hjorth Gjessing (Sparta) 2:29:11
Mads Boesen (Sparta) 2:31:59
Brian Arreborg Hansen (Sparta) 2:32:33

 

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design