Loading...

NYHEDER OM LØB

Køleskabet Tony

26. september 2012 · Jeppe Weinreich

Tony "The Fridge" - en britisk bedstefar på 48 - dyrker en bizar form for motion.

Én ting er at løbe en halvmaraton hver eneste dag i en hel måned, en anden er at gøre det med et køleskab på ryggen! Jo, du læste rigtigt. Det var nemlig, hvad den 48-årige brite Tony Phoenix-Morrison præsterede for nylig som optakt til det klassiske halvmaratonløb, Great North Run i Newcastle.

Det vanvittige projekt blev fuldendt for at skabe opmærksomhed omkring kampen mod kræft via den fond, som er stiftet i den afdøde engelske fodboldlegende, Bobby Robsons navn.

Tony "The Fridge"
"Jeg føler mig beæret over at kunne løfte denne udfordring. Den repræsenterer den daglige kamp, som kræftramte mennesker har - og selve bekæmpelsen af kræft," udtaler han til The Guardian.

Tony - som hurtigt har fået tilnavnet "The Fridge" - løb den 21 km lange tur fra Newcastle til South Shields dagligt. På den sidste dag stod hans gamle ven Brendan Foster på sidelinjen. Foster, den tidligere topløber, som grundlagde løbet tilbage i 1981.

Og hvor hurtigt går det så med et 40 kg tungt køleskab på ryggen? 2 timer og 40 minutter, hvis man altså hedder Tony The Fridge. På den sidste dag tog det ham dog over tre timer, da han flere gange var nødt til at stoppe op for at modtage donationer fra fans på sidelinjen.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design