Loading...

NYHEDER OM LØB

Crossløb med konen på ryggen

09. oktober 2012 · Jeppe Weinreich

Det blev til en finsk triumf, da det åbne nordamerikanske mesterskab i "løb med kvinden på ryggen" blev afgjort i staten Maine.

Ligesom spydkast og ishockey er "løb med konen på ryggen" en paradedisciplin for finnerne. Det blev understreget for nylig ved de 13. Nordamerikanske Mesterskaber i staten Maine, hvor det finske par Taisto Miettinen og Kristina Haapanen på den knap 250 meter lange rute var hurtigst blandt 51 konkurrerende hold.

Den estiske metode
Vindertiden for parret - der benytter sig af den "estiske metode" - lød på 52,58 sekunder. Med denne teknik sigtes der til, at kvinden klemmer sine ben om nakken på manden - og altså hænger med hovedet nedad langs ægtemandens ryg. En teknik, som estere efter sigende skulle have benyttet sig af i gamle dage, når de tog til Finland for at stjæle kvinder.

Det årlige VM afholdes naturligvis i Finland, hvor Miettinen og Haapanen nu må regnes blandt favoritterne. Førstepræmien lød på kvindens vægt i øl samt den femdobbelte vægt i kontanter. Med en kropsvægt for fru Haapanen på 48 kg betyder det altså en pæn sjat øl samt 530 dollars (48 kg=106 pound) til bankkontoen.

At ruten var stærkt kuperet og med indlagte forhindringer, kan man ved selvsyn se på denne video:

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design