Loading...

Nyheder om løb

Ultraløberen fra 1830erne

17. august 2011 · Terje Nordbjerg

Listen over store løbernavne er lang, men kun de færreste når op på siden af den lille, tætte nordmand, Mons Monsen Øyri - bedre kendt som Mensen Ernst. Hans formkurve toppede i 1830-40erne, men han ville have hævdet sig med glans blandt nutidens ultraløbere.

Image Gen -4

Mange nordmænd er født i trange dale og bag høje fjelde og får tidligt en ubændig trang til at se verden udenfor. Mons Monsen Øvri var ingen undtagelse. Han var født i den lille, norske bygd Fresvik, langt inde i Sognefjorden i 1799, og da begge hans forældre døde, var der ikke noget som bandt ham til hjembygden. Han drog til København for at gå på navigationsskole og lærte sig at bruge kort og kompas, og på det eneste portræt, man i dag kan finde af ham, ses han med en sekstant i hånden. Derefter stak han til søs og fik smag for verden. Han må allerede på dette tidspunkt have været klar over, at han havde et særligt løbertalent, for historien fortæller, at han løb om kap med afrikanske løbere og vakte stor opsigt. Da han var 19 år gammel, var han træt af at sejle og mønstrede af i London. Det var her han tog navnet Mensen Ernst og besluttede sig for at blive professionel løber.

I de kommende 20 år forbløffede denne lille mand en hel verden, ikke kun med sine ekstreme løbetalenter, men også med sin imponerende evne til at markedsføre sig selv. Hvorhen han end kom, blev der spillet og væddet: Ville han nå distancen på aftalt tid? Han stod på ingen måde tilbage for vore dages sportsstjerner, når det gjaldt om at skaffe sponsorer, for både grever og konger satte formuer på hans eventyrlige præstationer. Han plejede sit image ved at spille syg, simulere skader eller ved at tabe mindre vigtige løb, for på den måde at skabe spænding om udfaldet af de store konkurrencer og presse oddsene i vejret. Det blev sagt, at han løb i over 70 lande over hele verden og tjente styrtende med penge.

Hans gennembrud som løber - og showmand - kom i 1819, da han tilbagelagde de 116 km fra London til Portsmouth på 9 timer. Hvis tid og distance blot nogenlunde står til troende, ville han have fået en andenplads ved Copenhagen 100 km Ultramarathon 2011, med en kilometertid på godt under 5 minutter. Efterfølgende løb han fra London til Liverpool, godt den dobbelte distance på den mere moderate tid 32 timer. Alligevel ikke dårligt når man betænker, at hans udstyr næppe har været af nutidigt snit og komfort. Hans løb i England vakte stor opsigt, og fra nu af løb han fra by til by både i og udenfor Europa og holdt løbeopvisninger. I 1826 var han til København og imponerede kong Frederik den 6. som overrakte ham præmien på 100 daler. Han satte, uvist af hvilken grund aldrig sin raske fod på norsk jord og deltog aldrig i noget løb der.

Løb på 3000 km
Det første af hans helt spektakulære løb foregik i 1832, hvor han med udgangspunkt på Vendôme pladsen i Paris lagde ud på en løbetur til Moskva. Præmien var 3800 francs, hvis han nåede Kremls mure inden 15 dage. Ruten var ca. 3000 km og gik så vidt muligt udenom byer og større steder, hvor folk plejede at stimle sammen og forstyrre ham. Da han to dage senere kom til den tyske by Kaiserslautern og udtalte han til den undrende "verdenspresse": - Jeg føler det, som om jeg sejler af sted på mine to fantastiske fregatter….. og de som så mig løbe tænkte vel, at jeg enten var tosset eller besat af djævlen. Da han 13 dage og 8 timer efter starten - ca. en dag "for tidligt"- ankom til Moskva, så han så laset og ussel ud, at man tog ham for en tigger. Tempoet havde været ca. 170 km i døgnet!

Enspænderen Mons havde det bedst for sig selv ude i ødemarken og var ikke bange for at forcere floder og tætte skove. En af hemmelighederne ved hans formidable præstationer var, efter sigende, at han kunne løbe næsten 24 timer i døgnet. Han behøvede ikke mere end et kvarters søvn et par gange i døgnet og sov stående op ad et træ med klud for øjnene. Undervejs til Moskva spiste han to kilo kød, et par franskbrød, noget ost samt drak en god del vin! Nogle år senere lagde han ud på sit næste løb fra München til den græske by Nafplio. Det skulle blive en meget dramatisk løbetur på 1770 km gennem meget ufremkommeligt landskab, hvor han undervejs blev overfaldet af røvere og frastjålet penge, kort og kompas. Senere blev han arresteret som spion og sat i fængsel i to dage. Det længste løb gik fra Konstantinopel til Calcutta retur, en distance på over 8000 km, og hans sidste, storslåede ide var at løbe Afrika på langs fra Cairo til Cape Town. En tysk greve sponsorerede turen, hvis fornemste mål var at finde Nilens kilder, og i efteråret 1842 startede han op i frisk stil langs Nilen med kurs mod syd. Men et sted i Assuan ørkenen måtte han give op. En gruppe rejsende fandt den døde nordmand lænet op ad et palmetræ med et lommetørklæde over øjnene.

Mensen Ernst døde af dysenteri 43 år gammel. Men verden har ikke glemt ham. I ørkenen kan man i dag se en sten med følgende gravskrift:Hurtig som et dyr, rastløs som en svale. Jorden, hans kampplads har aldrig set hans lige.I 1987 oprettede den lille idrætsklub "Modig" i hjembygden Fresvik en mindesten for deres berømte søn, og i 25 år har man arrangeret det såkaldte Mensen Ernst Minneløp. En flad rute på kun 10 km. (Mensen Ernst ville vel vende sig i sin grav hvis han hørt om en så pjattet distance!)

Kendskabet til Mensen Ernst stammer alene fra biografien "Des Stauermannes Mensen Ernst" udgivet af Gustav Rieck i Breslau, 1838. Forfatterens oplysninger skal efter sigende være hentet fra Mensen Ernsts egne dagbøger. De fleste er enige om, at mange af oplysningerne om denne farverige person bør tages med et stort gran salt. Men en god historie - det er han.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design