Loading...

Danmarks Officielle Løbskalender

Gratis tilbud til arrangører

07. august 2016 · Janni Petersen

Markedsføring via en plads i Danmarks Officielle Løbskalender og et certificeringsstempel som kan bruges i markedsføringen
Ved certificering og optagelse i Danmarks Officielle Løbskalender, bliver jeres motionsløb en del af en større koordineret markedsføring.
 Jeres løb kommer først og fremmest i oversigten over løb i Danmarks Officielle Løbskalender, som kan ses HER
Løbene markedsføres som de løb, hvor løberne er garanteret kvalitet, service og sikkerhed, og arrangørerne har ret til at bruge certificeringslogoet i markedsføringen af deres løb.

Mulighed for at få løbets resultater på de danske ranglister
Det er udelukkende certificerede landevejs- og ultraløb i Danmarks Officielle Løbskalender som har mulighed for at blive ranglistecertificeret, således at resultaterne tæller på de danske løbsranglister. For at løbets resultater kan komme ranglisterne kræves dog resultatlister som indeholder følgende data: Bruttotider, navn, forening og årgang. Læs mere HER

Mulighed for at få et grønt certificeringsstempel og blive et grønt løb
DGI og Dansk Atletik Forbund har udarbejdet en guideline for grønne motionsløb. Ved at opfylde grønne certificeringskriterier kan et grønt certificeringsstempel opnås. Det er udelukkede løb i Danmarks Officielle Løbskalender som har mulighed for at tilvælge det grønne certificeringsstempel.

Arrangørværktøjer
Via arrangørlogin får I som arrangører adgang til en værktøjskasse med blandt andet tjekliste for afholdelse af løb, skabelon til regelsæt, organisationsdiagram og værktøj til let at udarbejde risikovurdering med mere

Adgang til Lukket Facebook-gruppe for arrangører
Danmarks Officielle Løbskalender er i høj grad tænkt som et arrangørfællesskab, hvor arrangørerne kan dele viden og erfaringsudveksle. Vi kan altid lære af hinanden. Udover til arrangørkonferencen i november, så giver vi arrangørerne mulighed for at udveksle erfaringer i lukket gruppe på Facebook.

Lån af hjertestarter
Vi har fået bevilliget midler af TrygFonden til at indkøbe hjertestartere til udlån til løbsarrangører i Danmark. På Dansk Atletik Forbunds kontor i Brøndby og hos Jeres lokale DGI Landsdelsforening vil vi have 2 stk. til rådighed som I kan låne, når I afholder motionsløb. Skriv til tl@dansk-atletik.dk eller find jeres lokale DGI Landsdelsmedarbejder her: https://www.dgi.dk/om/kontakt/find-medarbejder-i-dgiKontakt medarbejderen og lav aftale om, hvornår I kommer forbi og henter hjertestarteren. Udlån af hjertestarterne sker på eget ansvar. Det forventes, at hjertestarterne leveres tilbage, som de blev modtaget ved udlån (dette gælder selvfølgelig ikke, hvis hjertestarterne har været i brug)

Mulighed for gratis at sende hjælpere på førstehjælpskursus
Vi tilbyder gratis Førstehjælpskurser med midler fra TrygFonden. Røde Kors er valgt som leverandør på disse kurser. Det eneste du skal gøre for at få del af kurserne er at skrive en mail til tl@dansk-atletik.dk, hvori du fortæller hvor mange kurser I ønsker at afholde. Når I har fået OK, kontakter I jeres lokale Røde Kors, som afholder kurset en tid og et sted, som passer jer. Husk, at såfremt I bliver nødt til at aflyse et kursus skal dette ske senest 1 måned før kurset. Se mere her: https://www.rodekors.dk/foerstehjaelp/loeb

Rabat på samarit tjeneste
Dansk Folkehjælp tilbyder samarit tjeneste til favorable priser til løbene i Danmarks Officielle Løbskalender. Antallet af samaritter sker ud fra Dansk Folkehjælps afdelings vurdering, i dialog med arrangørerne. Skriv til tl@dansk-atletik.dk for at få mere information.

Rabat på toiletudlejning hos GODIK
GODIK tilbyder 20 % på leje af toiletter og andet udstyr. I aftaler selv med GODIK, hvilke af deres produkter I ønsker at gøre brug af til jeres løb. Skriv til Lars Flindt: lf@godik.dk for mere information.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

(+45) 43 26 23 08

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

(+45) 79 40 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design